Politiet har anholdt den 45-årige dansk-marokkanske mand Said Mansour på hans bopæl i Brønshøj. Anholdelsen kommer efter, politiet for måneder siden ransagede Mansours bopæl og konfiskerede forskelligt materiale - DVD'ere, CD'ere, film og skriftlige kilder. Mansour er tidligere blevet sat i forbindelse med forskelligt propaganda-materiale, som opfordrer til hellig krig og til at støtte al-Qaeda. Han har tidligere selv afvist alle anklager. Materiale fundet ved ransagning »Vi har brugt tid på at tolke og analysere, materiale fra en tidligere ransagning på en adresse i Brønshøj, og det er på den baggrund, vi i dag har anholdt en 45-årig dansk-marrokansk mand«, siger kriminalinspektør Ove Dahl, som er chef for Københavs Politis Drabsafdeling. Politiets analyser gør, at de vil sigte Said Mansour efter paragraf 114b, som er en del af terrorlovgivningen. »Anklagemyndighedens påstand er, at den anholdte producerer og distribuerer materiale, som opfordrer til voldelig jihad«, siger Ove Dahl. Første gang paragraffen er i brug Straframmen for den nævnte paragraf er seks år, men da det er første gang, nogen bliver tiltalt efter den, er der ingen praksis. Said Mansour vil blive afhørt i løbet af i dag og fremstillet for en dommer i morgen formiddag med henblik på at få ham varetægtsfængslet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























