Hvad partiformand Helle Thorning-Schmidt ikke formår på landsplan, magter overborgmesterkandidat Ritt Bjerregaard (S) tilsyneladende i København. Socialdemokraterne står ifølge en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten, til at få 30,8 procent af stemmerne i hovedstaden. Det er en fremgang på 3,9 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2001. Venstre: 19 procent Målingen bygger på 1051 besvarelser og viser, at dobbelt så mange københavnere foretrækker Ritt Bjerregaard som ny overborgmester frem for Søren Pind (V) eller Klaus Bondam (R). Venstre står i målingen til at få 19,1 procent af stemmerne ved kommunalvalget i København 15. november. Det er 0,1 procentpoint mindre end ved sidste kommunalvalg. De Radikale står til 14,7 procent. Det er en fremgang på 6,2 procentpoint i forhold til 2001.
Ritt Bjerregaard står til at blive overborgmester
Lyt til artiklen