Birthe Rønn Hornbech: Kirke-lov må laves om

Birthe Rønn Hornbech. - Arkivfoto: Jens Dresling
Birthe Rønn Hornbech. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Loven om medlemskab af folkekirken skal laves om. Det må være den naturlige konsekvens af den højesteretsdom, der torsdag gav kirketjener Steen Ribers medhold. Det mener Venstres kirkepolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech. Uforenelig tro »Den danske folkekirke er ikke hvad som helst. Som det fremgår af grundloven er folkekirken evangelisk-luthersk. Steen Ribers har i årevis ytret sig offentligt om sin tro på reinkarnation. Den tro er helt uforenelig med folkekirkens lære, og Steen Ribers har med sine mange offentlige indlæg dermed selv sat sig uden for folkekirken«, mener venstrepolitikeren, der er klar til at trække i arbejdstøjet. »Når Højesteret i dag fastslår, at loven ikke er tilstrækkelig klar, må Folketinget naturligvis gøre sit arbejde og skabe den fornødne klarhed«, siger hun. Næppe flertal Det er dog tvivlsomt om hun får flertal for at lovgive yderligere om medlemskab af folkekirken. Socialdemokraternes kirkepolitiske ordfører Karen Klint mener ikke, at der er behov for at politikerne blander sig. »Det er ikke politikernes opgave at gøre folkekirken mindre rummelig og vi har ikke behov for en overdommer«, siger hun Karen Klint vil dog godt kunne forstå hvis dommens udfald kan skabe behov i de enkelte menighedsråd for at interviewe kommende kandidater til menighedsråd mere grundigt. »Hvis folk har en nuance i deres tro, som andre ikke synes, der bør være plads til, så synes jeg mere det er et tillidsforhold mellem dem, der stiller kandidaten og dem, der stemmer på ham eller hende«, siger hun. Sværmeriske anskuelser Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti stiller sig tvivlende til yderligere lovgivning. Han er glad for dommen, som han kalder både »glimrende« og »fremragende«, selv om han ikke har sympati for, hvad han kalder »Hr. Ribers forvirrede og sværmeriske anskuelser«. »Men det er ligegyldigt i denne forbindelse, for det afgørende er, at vi ikke skal have et system, hvor vi går og smider hinanden ud af folkekirken«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her