Venstre-folk fastholder støtte til socialminister

Venstre-politikere vil ikke gå på kompromis med traditionel Venstre-politik på trods af Foghs modstand - Foto: Thomas Sjørup
Venstre-politikere vil ikke gå på kompromis med traditionel Venstre-politik på trods af Foghs modstand - Foto: Thomas Sjørup
Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussens forsøg på at kalde sine partifæller i Folketinget til orden har ikke virket. Flere Venstre-folk bakker i Politiken op om socialminister Eva Kjer Hansen (V), der har udtalt, at uligheden i det danske samfund gerne må blive større. Blandt andet siger Venstres kommunalordfører, Leif Mikkelsen, at »total lighed vil betyde en ligegyldighed overfor det at gøre sig umage«. Anders Fogh Rasmussens kommentar i aftes var, at man har misforstået V's politik, hvis man tror, at det er et mål at skabe større ulighed. Har ikke misforstået noget Men Foghs forsøg på at kalde sine partifæller til orden preller af på Leif Mikkelsen. »Jeg har ikke misforstået noget som helst. Det skal kunne betale sig at arbejde - dem der gider at yde en ekstra indsats, vil også have mere tid sig selv. Det er god Venstre-politik, det har det altid været, og det vil det blive ved med at være. Vi skal skabe muligheder og dynamik, ikke begrænsninger«, siger han i dag. I Venstres Ungdom erklærer man sig fuldstændigt på linje med socialministerens udtalelser. Og de lader sig heller ikke skræmme af Foghs forsøg på at kvæle debatten. »Jeg tror ikke, jeg har misforstået Venstres politik. Jeg ser ikke noget problem i, at de rige bliver rigere - og at de fattige bliver rigere. Hvis der bliver en lidt større ulighed, ser jeg det ikke som en stor katastrofe i et land som Danmark, som er meget lige. Man kan jo selv bestemme om man har lyst til at uddanne sig højt og tjene flere penge, eller om man ikke vil«, siger Karsten Lauritzen, som er formand for VU. Hvem skal så trække læsset? Tidligere indenrigsminister for Venstre og medlem af folketinget, Britta Schall Holberg, er ikke i tvivl om, at Venstres politik altid har været, at alle er forskellige, og at man skal udnytte de forskellige ressourcer. Heller ikke hun mener, at Fogh's udsagn stemmer overens med traditionel Venstre-politik. »Jeg fatter det slet ikke. Hvad ville de mange mennesker, som ikke kan arbejde, gøre, hvis ikke der var nogle andre, der trak læsset? Det er helt grundlæggende for Venstres politik, at vi er forskellige, og jeg mener, at det socialt anstændigt at sørge for, at alle hver især kan bidrage til det, de nu kan«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her