Hemmeligt vidne afsløret i Bandidos-sag

En forsvarer i rettsagen mod fire Bandidos-rockere er kommet til at afsløre identiteten på et hemmeligt vidne - Foto: Johnny Frederiksen
En forsvarer i rettsagen mod fire Bandidos-rockere er kommet til at afsløre identiteten på et hemmeligt vidne - Foto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

Anklagemyndighedens hemmelige kronvidne i landsretssagen om overfald på ansatte i Nyborg Statsfængsel er på retssagens anden dag pludselig ikke så hemmelig mere. Forsvarer Steen Moesgaard, der repræsenterer den ene af de tiltalte Bandidos-rockere, lod under formiddagens retsmøde sin klient kigge i et ringbind, hvor vidnets navn var nævnt flere gange. »Det er gået galt her« Det var en af de juridiske dommere i Østre Landsret, der gjorde retsformanden opmærksom på, at der muligvis var et problem med at få hemmeligholdt navnet på vidnet. »Har din klient siddet og kigget i den lilla mappe«, spurgte retsformanden den ene af forsvarerne, ifølge Ritzau. Forsvareren svarede benægtende og understregede, at den tiltalte kun havde kigget i en sort mappe, hvor navnet ikke var nævnt. »Gælder det også for forsvarer Steen Moesgaards klient«, ville retsformanden vide. »Nej. Det er gået galt her«, sagde forsvarer Steen Moesgaard. Den alvorlige fejl fik retsformand Østerborg til at understrege, at det var 'meget beklageligt, det, der er sket'. Hemmeligholdt under protest I forvejen er det under forsvarernes store protest blevet besluttet, at afhøringen af vidnet kommer til at foregå for lukkede døre, så hverken offentligheden eller de tiltalte vil få vidnets identitet at vide. Advokat Bjørn Elmquist, der er forsvarer for en anden af de tiltalte i sagen, gav ved retssagens start udtryk for sin utilfredshed med det hemmelige vidne: »Det har faktisk været umuligt at tilrettelægge et forsvar for ens klient, når man ikke må drøfte med ham, hvad det går ud på«, har Bjørn Elmquist ifølge TV2 tidligere udtalt til . »Det er hemmelig retspleje. Det er et meget dårligt princip, at man hemmeligholder et bevis over for de tiltalte. For tiltalte skal have lejlighed til at gøre sig bekendt ikke bare med anklagen, men også med materialet mod ham, sådan at han kan bygge et forsvar op«, siger Elmquist. Frygter for sit liv Det hemmelige vidne er en kriminel, der tidligere har siddet fængslet sammen med to af de tiltalte. Han har fortalt til Ekstra Bladet, at han frygter for sit liv, hvis rockerne får kendskab til hans identitet. Det hemmelige vidne har fortalt politiet om overfaldene mod blandt andet Nyborg Statsfængsels tidligere fængselsinspektør Jens Tolstrup og udpeget to af de tiltalte som deltagere. Han har tidligere udtalt, at han frygter for sit liv. Anklageren, vicestatsadvokat Charlotte Alsing Juul ønskede i den efterfølgende pause i retssagen ikke at kommentere episoden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her