Dansk Folkepartis overborgmesterkandidat Louise Freverts forhenværende medhjælper Ebbe Talleruphuus er blevet sigtet for racisme. Ebbe Talleruphuus har i pressen erkendt, at en stribe indlæg med hårde udfald mod muslimer lagt på Freverts hjemmeside, var skrevet af ham. Men politiet vil ikke oplyse, hvordan Ebbe Talleruphuus stiller sig overfor sigtelsen. »Med hensyn til Frevert skal vi lige vurdere ud fra, hvad der blev sagt til os i dag, om det giver anledning til, at vi skal gøre noget i forhold til hende. Vi er ude i noget juridisk, teknisk spidsfindigt noget, og det skal vi selvfølgelig have afklaret«, siger vicekriminalinspektør Magnus Andresen til Ritzau. Voldtægt og drab Talleruphuus er blevet sigtet for at overtræde straffelovens paragraf 266b den såkaldte racismeparagraf. Den fastsætter op til to års fængsel for den, der udtaler sig truende, forhånende eller nedværdigende om en gruppe personers »race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering«. Vicekriminalinspektøren mener blandt andet, at det er strafbart at skrive, at »vildledte unge muslimske mænd mener, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned for fode«, som det fremgår af den omtalte artikel, som Talleruphuus indrømmer at have lagt ud på Louise Freverts hjemmeside. Ebbe Talleruphuus har forklaret, at han blot ville »hjælpe Frevert«, da han lagde indlæggene ind på Freverts hjemmeside under rubrikken 'Artikler, ingen tør trykke'. Frevert i farezonen I bogen 'Kort og godt' fra årsskiftet offentliggjorde Louise Frevert en række synspunkter, hvoraf flere er identiske med de afsnit, hun i fredags fjernede fra hjemmesiden og senere fralagde sig ansvaret for ved at lægge hele skylden på web-masteren Ebbe Talleruphuus. Hun er efterfølgende blevet meldt til politiet, og samtidig vurderer partitoppen i Dansk Folkeparti om man skal ekskludere partiets overborgmesterkandidat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























