Familiefar risikerer tortur efter udvisning

150 mennesker demontrerer imod iraners udvisning - Foto: Miriam Dalsgaard
150 mennesker demontrerer imod iraners udvisning - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Alae Ghaedi har udsigt til 10 års fængsel og 75 piskeslag, hvis han sætter sine ben på iransk jord. Alligevel valgte Flygtningenævnet 19. september at udvise ham med øjeblikkelig virkning fra Danmark sammen med hans kone og to sønner. Med tvang, hvis det skulle blive nødvendigt. Tirsdag eftermiddag troppede knap 150 mennesker op foran Integrationsministeriets lukkede port for at vise deres vrede mod myndighedernes beslutning. »Vi blev forfærdede over, at de danske myndigheder besluttede sig for en udvisning«, siger Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Tortureret i to år Han fortæller om en anden iraner - Ashkan - som Danmark sendte retur til Iran. I to år blev Ashkan udsat for de mest grusomme former for tortur. Det lykkedes ham at flygte gennem Grækenland og komme tilbage til Danmark. Her fik han endelig asyl. »Man skal undgå at lave samme fatale fejl. Danmark overtræder alle internationale konventioner«, siger Tue Magnussen, der opfordrer myndighederne til at ændre beslutningen. Både Anne Baastrup fra SF og Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten var på talerrækken. Begge hæfter sig ved det absurde i, at Alae Ghaedis svoger har fået opholdstilladelse i Danmark. Begrundelsen? Han kender den afviste asylansøger og var derfor i fare for forfølgelse. Sultestrejke i to uger En af demonstrationens initiativtagere er iraneren Hussein Ferdowsipour. Han har daglig kontakt med Alae Ghaedi, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling på Amager, hvor han har sultestrejket i to uger. »Han kommer ikke tilbage til Iran. Han tager livet af sig selv inden«, siger Hussein Ferdowsipour.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her