Kronprins Frederik var synligt bevæget, men lige så tydeligt en pave-stolt far, da han mødte pressen på Rigshospitalet efter nattens fødsel. »Jeg var til stede, og hvis jeg skal sige det selv, var jeg til stor hjælp«, sagde kronprinsen med en god portion af den ironi, han også er kendt for. Velvalgte ord Den nybagte far dukkede op lidt over klokken ni i forhallen til Rigshospitalet. Da han tog ordet var det med rørt stemme, men velvalgte ord. »Det er en ubeskrivelig følelse for mig og min kone«, sagde en lykkelig kronprins Frederik efter at være blevet far til en lille prins otte timer tidligere. Tapper kronprinsesse »Jeg er fuldstændig overvældet«, tilføjede han. Kronprinsen sagde også, at det ikke havde været muligt at forberede sig mentalt. Men at kronprinsessen var tapper, og han selv var en god støtte. Kronprinsen har oplevet mange store ting, men »ikke noget så fantastisk som en fødsel« af sit eget barn. »Han ligner et lille nyfødt barn, for han er jo ikke mere end otte timer gammel. Man skal ikke vide alt, så vi vidste ikke, om det ville blive en dreng eller en pige. Naturen er større end os, og man skal lade den råde af og til«. Opdagede nye sider af sig selv Australske mediefolk var også til stede ved pressekonferencen. De ville vide, hvad kronprinsen følte under fødslen. »Jeg kunne fortsætte med at tale om det i flere timer. Jeg opdagede nye sider af varme og kærlighed i mig selv«, sagde Frederik. Tårer under 'finalen' Kronprins Frederik fortalte, at tårerne kom, da 'finalen' kom. »Der kan man ikke stå og lege supermand. Nu starter en dejlig dag, som I kan se. Det var en kæmpe oplevelse«, sagde han. Amning er begyndt Selve optakten til fødslen foregik i fred og ro, fortalte kronprinsen. Forældrene kom afsted til hospitalet i god tid og skal nu tilbringe et par dage på Rigshospitalet. »Vores lille barn skal sove inden for armslængde af os. Vel mest hos sin mor. Og amningen starter så småt nu«, sagde kronprins Frederik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























