Når en kommunal folkeskole lukker, skyder der en friskole op i stedet for. Det billede tegner sig stadig oftere i den danske skoleverden, skriver Berlingske Tidende. Sidste år kom 20 nye friskoler på danmarkskortet. I halvdelen af tilfældene var det i en kommune, hvor en offentlig skole umiddelbart inden var blevet lukket. Otte af de nye friskoler kom endda til at ligge i samme lokaler som den nedlagte folkeskole. Ikke fagligt bæredygtig Men de mange nye friskoler er slet ikke så god en ide - ofte er der nemlig en grund til, at folkeskolerne lukker, mener formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl (V): »Det er oplagt, at to tætliggende små skoler, der tidligere lå i hver sin kommune, vil blive lagt sammen til én. Skolelukninger bygger ikke kun på økonomi. En nedlæggelse skyldes ofte, at skolen ikke er fagligt bæredygtig. Så går det ikke, at forældrene har så let ved at oprette en ny,« siger Bjørn Dahl. Antorini: Skrappere regler Socialdemokraternes uddannelseordfører Christine Antorini er enig i, at det er for nemt at oprette en ny friskole. I Danmark er de frie grundskoler statsstøttet med 75 procent af gennemsnitsudgiften for en skoleelev. Vil man starte en friskole, skal man det første år blot have 12 elever. For at begrænse antallet af protestskoler, foreslår Antorini, at man lægger en klausul på en skolebygning, så den ikke må benyttes som skole de næste to år. En anden mulighed er at forhøje elevtallet for at etablere en ny friskole, siger hun. Idébårne skoleinitiativer Sekretariatschef i Frie Grundskolers Fællesråd Jens Vadet Poulsen er enig i, at der er behov for at vende udviklingen: »Friskoleloven skal ikke bruges til at løse strukturelle, kommunale problemer. Den skal bruges til at understøtte skoleinitiativer, der er idébårne. Det er vores politiske legitimitet, og den er vi ikke interesseret i at få underløbet,« siger han.
Friskoler erstatter folkeskoler
Lyt til artiklen
