Der er forbud mod at flytte tasmanske pungdjævle mellem vildtreservater i Tasmanien. Der har i et år været forbud mod at flytte tasmanske djævle mellem Tasmanien og det øvrige Australien på grund af den smitsomme og kræftlignende sygdom, der raser i den tasmanske bestand. 'Helt galt at sende dem til København' Nu har Tasmaniens premierminister, Paul Lennon, besluttet, at kronprinsparrets nyfødte søn skal have to djævle i gave, og de skal bo i Københavns Zoologiske Have. Det har fået Dick Warren, ejer vildtreservatet Launceston Lakes i Tasmanien, op af stolen. Carsten Grøndahl, dyrlæge i Københavns Zoo, sagde ellers forleden, at der ikke er nogen risiko forbundet med den tasmanske gave trods sygdommen, men Warren, der selv har ni djævle i sit reservat, siger, at dyrlægen tager fejl. »Ingen ved det. Alt i forbindelse med sygdommen har indtil nu været og er stadig gætværk. Vi må ikke sende djævle til resten af Australien, men nu sender vi dem til den anden side af kloden. Det er helt galt«, siger han.
Vildtreservat: Send ikke de to djævle til Danmark
Lyt til artiklen