EU-Parlamentet fik i dag ingen undskyldning fra Charlie McCreevy, EU-kommissær for indre marked, efter hans udtalelser om fagforeningers ret til at strejke. Den bramfri kommissær havde under et besøg i Sverige sagt, at en strejke mod et lettisk firma er i strid med reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Stod skoleret Udtalelserne udløste en lavine af kritik, og parlamentet krævede, at kommissionsformand, Jose Manuel Barroso og den åbenmundede irer skulle stå skoleret. Selv om kommissionen netop har lanceret plan D for dialog, præsenterede Barroso med følge ikke plan U for undskyld for de folkevalgte i Strasbourg. Uklar udmelding »Det virkede ærlig talt, som om Barroso ikke har kunnet styre McCreevy, der nærmest optrådte arrogant i dag. Selv om Barroso sagde, at den nordiske aftalemodel, hvor fagforeningerne har ret til at strejke, ikke er hindring for det indre marked, så er der stadig en række uklarheder«, sagde Poul Nyrup Rasmussen (S), medlem af parlamentet, efter mødet med McCreevy og Barroso. Han tilføjede, at EU's domstol senere skal behandle sagen om svenske fagforeningers strejke mod et lettisk firma, der ikke udbetalte lønninger efter svensk overenskomst. Kommissionen arbejder i øjeblikket på en udtalelse, før sagen går i gang, og Nyrup efterlyser en mere klar udmelding om, at det er op til de enkelte lande at bestemme reglerne på arbejdsmarkedet. Tilfreds med forklaring Anne E. Jensen (V) er tilfreds med de to kommissærers taler. »Jeg synes, de forklarede sig godt. De sagde begge to, at det indre marked ikke er i strid med den nordiske model. Der er stadig nogle ting, der skal afklares, men jeg er overrasket over reaktionen på McCreevys udtalelser. Det virker, som om en række svenske politikere fører valgkamp og spiller på frygten for EU.«
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























