EU-parlamentet åbner nu en kattelem for, at Danmark fortsat kan kræve mere miljøvenlige køleskabe, frysere og rengøringsmidler end andre EU-lande. EU's miljøministre besluttede ellers sidste år, at enkelte lande ikke må have et forbud mod tre stærkt forurenende drivhusgasser, som bruges i de pågældende produkter. Men nu tror miljøminister Connie Hedegaard (K) på, at det danske forbud fra 2006 kan blive en realitet. »Det er meget glædeligt, at EU-parlamentet nu bakker op om Danmarks ambitiøse og fremadrettede klimaindsats«, siger Connie Hedegaard. Handelshindring Det holdt hårdt under afstemningen i Strasbourg onsdag, fordi EU-parlamentet ikke hjalp Danmark og Østrig på den måde, som både miljøministeren og de 14 danske parlamentarikere havde håbet. I fællesskab havde de forsøgt at overtale parlamentet til at flytte lovgivningen fra regler om det indre marked til miljøområdet. På den måde kunne man undgå, at de skrappere miljøregler ses som en handelshindring. En kattelem Ideen fik opbakning i Miljøudvalget for et par uger siden. Men onsdag blev det stemt ned, da hele parlamentet skulle give sin mening til kende. Til gengæld godkendte et flertal samtidig et andet forslag, som tillader de strengere regler. Socialdemokraternes Dan Jørgensen var lettere forvirret over det usædvanlige forløb. Men glædede sig trods alt. »På bundlinjen er det en sejr. Juridisk set skete det ikke helt på den måde, vi gerne ville have. Men det her er den kattelem, vi har bedt om«, siger han. Repræsentanter fra parlamentet skal nu mødes med ministerrådet for at se, om de kan nå til enighed om gasserne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























