Kommunalpolitikerne står i kø for at reklamere i de danske lokalradioer. Meget tyder på, at antallet af politiske radioreklamer vil sætte ny rekord op til dette års kommunalvalg. De kommercielle radiostationer rundt omkring i landet melder om usædvanlig høj interesse fra lokalpolitikerne. »Der er fuld damp på hele vejen. Valget bliver større end både folketingsvalget og det seneste kommunalvalg«, siger kommerciel salgschef Svend-Erik Kristensen fra Sjællandske Medier og Radio SLR. Mere konkurrence om pladserne Det stigende antal politiske radioreklamer er et led i en generel tendens om mere professionelle kampagner, mener ekstern lektor i politisk kommunikation Rasmus Jønsson fra Roskilde Universitetscenter (RUC), som for nylig har lavet en analyse af den kommunale valgkamp. »Der er en tendens til, at politikerne forsøger at komme uden om det kritiske mediefilter og i stedet forsøger at komme direkte ud til vælgerne med deres budskab. Vælgerne kommer måske til at mangle, at der bliver stillet spørgsmål til det, politikerne siger«, siger Rasmus Jønsson. Den intensiverede konkurrence om reklameminutterne på landsplan kan hænge sammen med, at kampen om at sikre sig et byrådssæde er mere intens end nogensinde. I 2001 valgte danskerne 4.647 politikere i 275 kommuner. I år er der kun 2.520 stole at kæmpe om i de 98 nye kommuner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























