Rektor vil forkæle studerende

Københavns Universitets nye, stærke mand, Ralf Hemmingsen, vil som rektor levere varen: både topforskning og folkeoplysning.   Foto: Thomas Borberg
Københavns Universitets nye, stærke mand, Ralf Hemmingsen, vil som rektor levere varen: både topforskning og folkeoplysning. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Den nytiltrådte rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, gør forbedringer af studiemiljøet til sin topprioritet. Han foreslår blandt andet, at de 33.000 studerende skal have bedre undervisning, arbejdspladser på institutterne og personlig vejledning - og initiativerne skal foregå i tæt samarbejde med de studerende selv og dem, som skal ansætte de studerende. Målet er at få flere til at gennemføre - og gøre universitetet mere attraktivt. Risiko ved storbyuniversitet »Styrkede uddannelser og mere coaching af de studenterne er vores nok højeste prioritet de nærmeste år. Vi skal have forbedret studiemiljøet og gøre det attraktivt både for danske og udenlandske studerende at studere og opleve, at de er en del af et miljø. Det er en risiko ved et storbyuniversitet, at det godt kan virke lidt ensomt at studere«, siger Ralf Hemmingsen. De studerende har svært ved at få armene ned. Forenede Studenterråd har i årevis råbt op om, at dårligt studiemiljø er hovedårsagen til, at så mange dropper ud - på nogle fagområder er det mere end halvdelen. »Vi er virkelig superpositivt overraskede. Det må vi jo bare holde fast i og så komme derudad med at lave bedre uddannelser«, siger formanden for Forenede Studenterråd, Jesper Johansen. I vindueskarmen »Studierne har været ramt af nedskæringer de sidste 7-8 år, og det har betydet færre timer, større hold og manglende pladser, hvor de studerende kan læse. Der er ingen tvivl om, at det høje frafald skyldes, at folk ikke aner, hvad de går ind til - og så skal sidde i en vindueskarm for at få undervisning, og underviseren har ikke tid til at tale med dem, og i øvrigt har de kun fire timer om ugen, resten skal de selv læse derhjemme«, siger Jesper Johansen. Ifølge ham har en hovedårsag været, at hverken universiteternes ledelse eller de ansatte har prioriteret undervisningen lige så højt som forskning, som er det, der udløser bevillinger og international prestige. Dét er lige præcis et af de steder, hvor Ralf Hemmingsen vil sætte hårdt ind. Lærergerningen miskrediteret »Der har været en tendens til, at lærergerningen har været lidt miskrediteret. Det er paradoksalt, hvis man er enig i, at viden er blevet det stærkeste konkurrenceparameter overhovedet for samfundsudviklingen og værdiskabelsen for den enkelte«, siger Ralf Hemmingsen. Formanden for det videnskabelige personale, Leif Søndergaard, synes, at det er rigtigt at understrege, at uddannelse skal være lige så vigtig som forskning - ikke mindst af hensyn til politikerne, som han siger. »Københavns Universitet har måske ikke så positivt et ry i den brede offentlighed, og det er måske årsagen til de økonomiske problemer - at universitetet ikke får så mange penge i forhold til dem, videnskabsministeren synes gør det rigtige«, siger Leif Søndergaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her