Det skal være sværere at starte friskole

Volstrup skole i Sæby står til lukning i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Men det skal være sværere for utilfredse forældre at oprette private skoler, mener politikerne. - Arkivfoto
Volstrup skole i Sæby står til lukning i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Men det skal være sværere for utilfredse forældre at oprette private skoler, mener politikerne. - Arkivfoto
Lyt til artiklen

Når en kommune nedlægger en lille folkeskole, reagerer vrede forældre i syv ud af ti tilfælde med at etablere en privat skole til deres børn. Det skal der sættes en stopper for, mener et flertal i Folketinget, der ønsker at sikre besparelser og tilstrækkelig god undervisning. Bliver 'protestskoler' »Det er ikke rimeligt, at en gruppe forældre underminerer en beslutning fra en ansvarlig kommunalbestyrelse. Det skal være vanskeligere at starte 'protestskoler'«, siger uddannelsesordfører Tina Nedergaard (V). Socialdemokraterne og de konservative vil også gribe ind. I 2004 blev der nedlagt 23 kommunale folkeskoler landet over. I 14 tilfælde oprettede forældregrupper friskoler i de samme lokaler, viser en kortlægning fra Danmarks Lærerforening. I fire andre tilfælde blev der oprettet friskoler i andre lokaler som reaktion på, at kommunen nedlagde en folkeskole. Mønsteret har været det samme tidligere år. Kommuner presses Lokalpolitikere har ikke haft lyst til at drøfte skolelukninger op til kommunalvalget om to uger, men færre elever og stigende krav til lærerne vil presse fremtidens storkommuner til at overveje antallet af skoler. »Mange gange er det hensynet til landsbyen snarere end til børnene, der vejer tungest. Børn kan ofte godt lide at komme på en større skole med flere kammerater, flere tilbud og bedre faglokaler«, siger professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet. Børnene bliver gidsler Kommunernes Landsforening (KL) ønsker at gøre det sværere at starte friskoler. »Børnene bliver taget som gidsler, fordi skolen også for de voksne ofte er et samlingspunkt i et mindre samfund, men vi driver altså ikke folkeskole for de voksnes skyld«, siger Roskildes borgmester, Bjørn Dahl (V), der er formand børne- og kulturudvalget i KL. Socialdemokraterne foreslår, at der indføres en klausul, så en nedlagt skole i to år ikke kan genbruges som skole.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her