Handel med børn skal kortlægges

Handel med børn til prostitution eller tyvebander er et problem, vi kommer til at se mere til i Danmark. Så sagen med de forsvundne kinesiske børn bliver ikke det sidste, vi ser til fænomenet. Det mener programkoordinator i Red Barnet, Morten Hjorth Jahnsen, der er medforfatter til en rapport om emnet. Nyt fokus på børnehandel Rapporten, som er fra 2003 og revideret i foråret 2004, viser, at man faktisk ikke ved ret meget om omfanget af det, der i fagsproget kaldes trafficking med børn. »Der har været ret meget fokus på handel med kvinder, men ikke så meget på børnene. Når vi først begynder at se efter handel med børn, vil vi opdage flere tilfælde, siger Morten Hjorth Jahnsen. Kendskab til organiseret tyveri En kortlægning af problemets omfang er netop et af elementerne i den handlingsplan til bekæmpelse af børnehandel, som regeringen fremlagde midt i september. Ingen har i dag det overblik. Men Red Barnet har kendskab til omkring 30 sager om organiseret tyveri begået af udenlandske børn, hvor de har mistanke om, at der kan være trafficking inde i billedet. Og 12-15 sager om mindreårige piger, hvor der er mistanke om, at de er handlet til prostitution her i landet. Hjælp fra værge Den nye handlingsplan omfatter også støtte til ofrene. Blandt andet skal alle børn, der identificeres som ofre for børnehandel, have udpeget en værge. Værgen skal have ansvaret for, at der bliver udarbejdet en individuel handlingsplan for barnet og sørge for midlertidig anbringelse på en egnet institution. Desuden skal værgen eventuelt eskortere barnet tilbage til hjemlandet. Den del af handlingsplanen omfatter imidlertid kun børn, der er ofre for handel til seksuel udnyttelse. Derfor er handlingsplanen også teknisk et tillæg til den tre år gamle handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. Red Barnet havde gerne set, at den del af planen også omfattede børn, som handles til organiserede tyvebander eller andre former for udnyttelse. Romabørn Straffeloven har en særlig paragraf, der tager sigte på handel med børn. Men den har aldrig været brugt. »Der var en sag i sommer, hvor to voksne bagmænd blev dømt for at organisere tyveri af større stil, begået af drenge fra Rumænien. Men desværre rejste politiet ikke tiltale for trafficking. Det havde vi ellers gerne set«, siger Morten Hjorth Jahnsen. »Men myndighederne ser ofte slet ikke disse sager på den måde, at de ser børnene som ofre«. Mange af de sager, Red Barnet kender til om organiserede bander af børnetyve, handler om romabørn fra Rumænien. En del af dem har været placeret på Dansk Røde Kors' Center Gribskov for uledsagede mindreårige asylansøgere, efter at de blev snuppet af politiet. Men det er karakteristisk, at de lynhurtigt er stukket af igen. Asylcentre skal ikke lukke børn inde Red Barnet har ikke tidligere hørt om kinesiske børn i Danmark i forbindelse med børnehandel, sådan som der nu er mistanke om. De børn, som optræder i den aktuelle danske sag om forsøg på udsmugling af kinesiske børn til Sverige, har talt om Paris. »Det kan kun blive et gæt fra min side. Men jeg vil tro, at Paris har et marked for den slags. Jeg har hørt fra en kilde i Politiet, at der skulle være omkring 30.000 børn fra Balkan, som ernærer sig ved tyveri og prostitution i de parisiske forstæder«, siger Morten Hjorth Jahnsen. Han mener ikke, at der i den aktuelle sag er noget at klandre Røde Kors for. »Asylcentrene gør det fremragende. De kan jo ikke lukke børnene inde, og det er heller ikke meningen. Ingen kan forhindre dem i at tage toget ind til Hovedbanegården«, siger han.