Patienter møder mur i klagenævn

Lyt til artiklen

Alt for få patienter trænger igennem Patientklagenævnet med deres klager over læger eller andre personer fra sundhedsvæsnet. Det siger flere nævnsmedlemmer. Kritikken går blandt andet på, at systemet er uigennemsigtigt og præget af kammerateri, så ikke mindst læger gerne undgår at kritisere hinanden. Hertil kommer, at stadigt flere klager ender som formandsafgørelser, hvorved mange får afgjort deres sag uden om selve nævnet. I fjor blev således over 37 procent af patienternes klager afgjort af nævnets formand, uden at nævnets medlemmer var blevet hørt. Kritikken af Patientklagenævnet kommer bl.a. fra Forbrugerrådet, som er nervøst for, at der i saglighedens navn træffes en del afgørelser, som kun fagfolk forstår. »Jeg oplever tit, at de lægelige eksperter taler hen over hovedet på mig med lægefaglige udtryk. Jeg kan ofte føle mig utryg ved, om det er den rette afgørelse, der bliver truffet«, siger Sonny Kristoffersen, jurist i Forbrugerrådet. Demokratisk opbygning Advokat Bjarke Madsen mener, at Patientklagenævnet bør få en »langt mere demokratisk opbygning«. »Jeg møder ofte patienter, der ikke har fået undersøgt deres sag til bunds, selv om der er substans i den«, siger han. Lone Scocozza, nævnsmedlem og professor i folkesundhed, siger, at afgørelserne præges af indspisthed, selv om nævnet har strenge habilitetskrav. »Jeg oplever, at der foregår kammerateri. Vi lever i et lille land, hvor lægerne kender hinanden«, siger Lone Scocozza. Nævnets direktør afviser kritik År efter år klarer systemet frisag i de fleste sager. Men det er ikke i sig selv skævt, mener nævnets direktør, Peter Bak Mortensen. Han henviser til, at nævnet kun skal tage stilling til meget alvorlige forhold. Ombudsmanden undersøgte i 2002 af egen drift 60 klagesager og fandt ikke grund til at kritisere nævnets arbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her