Danske terror-sigtede skal fortsat sidde i isolation

Lyt til artiklen

Samtlige syv sigtede i den danske terrorsag skal sidde i isolationsfængsel frem til 16. november. Det besluttede dommeren i Brøndbyerne på dagens retsmøde. Fire af syv protesterede mod en fortsat isolationsfængsling, men dommeren fulgte kravet fra anklageren. Lukkede dørene Tdiligere på dagen besluttede dommeren at lukke dørene til retsmødet, som drejede sig om, hvorvidt fire af de sigtede fortsat skal holdes isolationsfængslet. Dørlukningen blev begrundet med hensynet til sagens opklaring og politiets mulighed for at efterforske i fred og ro. Anklageren, vicepolitimester Finn Ravnborg, kom med flere argumenter for at holde retsmødet bag lukkede døre. Han mente, at også statens forhold til fremmede magter kunne begrunde dørlukning. Denne bestemmelse bruges f.eks. i spionagesager og i tilfælde, hvor andre landes efterretningstjenester deltager i opklaringsarbejdet. International efterforskning Vicepolitimesteren, der havde en stor flyttekasse med ringbind med til dagens retsmøde, sagde, at politiet var midt i en international efterforskning. »På grund af sagens karakter er der grund til at antage, at der er flere mistænkte på fri fod. En offentliggørelse af oplysninger vil kunne skade sagens opklaring«, siger Ravnborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her