Borgere i Brande i protest over ny borgmester

Der er under en halv times kørsel fra det snart forhenværende rådhus i Brande til hovedsædet i det nysammenlagte Ikast. Men kommunalvalget har gravet en grøft imellem de to rådhuse, som det kan tage lang tid at få overvundet, og fredag brød vreden gennem lydmuren, som den ikke har gjort det noget andet sted i landet under det historiske valg med kommunesammenlægninger: Hen på eftermiddagen rullede en lang kolonne af busser og personbiler og kassevogne fra Brande-kanten op mod rådhuset i Ikast med vrede vælgere, der hujede, piftede og råbte skældsord, hver gang de fik et glimt af deres nye borgmester, Carsten Kissmeyer (V) fra Ikast. Plakater mod ny borgmester »Træk dig, Kissmeyer - vi vil have en kommune for alle«, vrissede plakaterne ad den nye borgmester, fordi han på valgnatten havde manøvreret aldeles uden om valgets stemmesluger, borgmester Preben Christensen fra Fælleslisten for Brande Kommune. »Carsten Kup-meyer«, vrængede de nytrykte T-shirts, som blandt andet prydede statuen af Pigen med Pilekvistene midt på Torvet. Og et af de længste bannere til støtte for den vragede Brande-borgmester mindede med Netto-typografi enhver om, at dagens forbigåede helt havde fået »345 % flere stemmer« end ham, der vandt, og som af samme grund blev buet ned ad talerstolen to gange. Hver fjerde stemme Preben Christensen hentede ved tirsdagens valg 5.180 personlige stemmer hjem til sin Fællesliste for Brande Kommune ud af godt 21.000 afgivne. Men da han ankom til Ikast på valgnatten, var dørene lukket, og Socialdemokraterne og Venstre i fuld gang med at konstituere sig helt uden om den populære borgmester sydfra. Demokratiets love var holdt. Men Fælleslisten fik så få tillidsposter, at stadig flere vælgere spurgte sig selv, hvor moralen over for vælgerne var henne. Og en af dem, Peder Holt, tog initiativ til en rask bustur Ikast tur/retur med inkluderet protestdemonstration. Rørt hovedperson Arrangørerne havde håbet, at 500 mennesker ville dukke op. Et forsigtigt skøn peger mod et sted mellem det dobbelte og det tredobbelte. »Man bliver jo lidt rørt«, som en overvældet Preben Christensen sagde, da han var hjemme i en pause mellem ugens forhandlinger. Rivalen, der havde sikret sig den eftertragtede trone i Ikast, havde tilbudt ham viceborgmesterposten og formandsposten for et underudvalg under Erhvervsudvalget. For lidt, mente Fælleslisten - og vælgerne: »Vi kunne lige så godt have ladet være med at stemme. Vi føler os snydt - sikken elendig start på en kommunesammenlægning«, sagde Trine Gasbjerg, der var kommet fra Brande i bil sammen med Michael Thaarup og Torben Jørgensen, som direkte mente, at den nye borgmester var »magtliderlig«. De trøstede sig med, at »mange af dem fra Ikast i det mindste også synes, at han er en dør«. Flere demonstrerende var vælgere fra Ikast. Carsten Kissmeyer forsøgte at dæmpe gemytterne, men målt på fuck-fingre lykkedes det ikke. Han afviste at gøre konstitueringen om som krævet af demonstranterne, men demonstrationen havde gjort indtryk, og han stillede Preben Christensen en bedre udvalgspost i sigte. Preben Christensen ville vende det med sit bagland, før han tog stilling.