Et slagsmål af hidtil usete dimensioner udspillede sig lørdag nat på Diskotek Nellys i Fredericia. Omkring 30-40 unge mennesker kastede sig cirka klokken 04.30 umotiveret ud i et masseslagsmål, som Fredericia Politi forsøgte at stoppe. Det var dog lettere sagt end gjort, da uromagerne var påvirkede af ecstasy. Politiet fik forstærkning Vicepolitikommissær Ole Schier forklarer, at det lokale politi måtte have hjælp fra Vejle og Middelfart, før de fik stoppet optøjerne. »Det var helt grotesk. Da politiet nåede frem til Nellys og prøvede at stoppe slagsmålet, så havde det nærmest den modsatte effekt. De unge var umulige at komme i kontakt med på grund af alle de stoffer, som de havde taget. Først efter en time lykkedes det i alt 16 politifolk at få skabt ro og orden«, siger Ole Schier.
Unge på ecstasy i grotesk masseslagsmål
Lyt til artiklen