Klimaet forandres med vådere vintre og risiko for oversvømmelser. Men borgere, der uforskyldt må leve med oversvømmelser, skal ikke regne med hjælp fra myndighederne. Det viser en ny afgørelse fra Naturklagenævnet. I Virklund ved Silkeborg står vandet fra den lokale Thorsø op i haverne på grund af stigende vinterregn. Naturklagenævn siger nej Kommunen støtter en mindre regulering af en tilstødende bæk, som vil sænke vandstanden i Thorsø. Men nu har Naturklagenævnet sagt nej, fordi en sænkning af vandstanden i søen vil forringe natur og miljø. En af beboerne Knud Sehested er skuffet. »Hvis de havde beset forholdene, ville de forstå, at de små ændringer ikke vil ødelægge naturen. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre ellers. Selv nu efter et meget tørt efterår, er der alligevel sumpet i min have«, siger han.
Ingen hjælp til husejere der lider under ændret klima
Lyt til artiklen