Ny bosnisk anholdelse i terror-sag

Lyt til artiklen

Bosnisk politi har anholdt endnu en person i terror-sagen, der har forbindelser til Danmark. I forvejen sidder en dansktyrker, en svensker og yderligere to personer fængslet i Bosnien. I Danmark sidder syv personer fængslet i sagen. Var i besiddelse af sprængstof Den anholdte er bosnisk statsborger og blev anholdt i går »i forbindelse med efterforskningen af de allerede anholdte personer, som er mistænkt for at forberede en terrorhandling«, hedder det i en erklæring fra politiet. Af erklæringen fremgår det ligeledes, at han er mistænkt for at være »involveret i illegalt salg af våben og militært udstyr«. Bureauet ISN Security Watch citerer en anonym bosnisk politikilde for, at der er tale om en 19-årig bosnisk mand, der var i besiddelse af 16 kilo sprængstof ved anholdelsen. Ifølge bureauet var den mistænkte i besiddelse af kontaktoplysninger til den anholdte dansker og svensker. Svær efterforskning i Danmark I Danmark arbejder efterforskningen langsomt videre. Men de syv anholdte - seks unge mænd og en kvinde - der sidder fængslet i isolation, nægter at udtale sig til politiet. Derfor har politiet svært at få et afgørende gennembrud i sagen. Forlydende om, at bombemålet skulle være den amerikanske ambassade i Sarajevo, kan kriminalinspektør Sten Skovgaard ikke bekræfte. »Når vi ikke ved, hvad målet var, så har man et problem. Men vi arbejder fortrøstningsfuldt og prøver at skaffe materiale nok til at bevise, at de havde den onde hensigt. Det er ikke sådan, at vi er ved at give op«, siger kriminalinspektør Sten Skovgaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her