Politiet i København har anholdt fire personer i sagen om den 17-årige dreng af afrikansk afstamning, der natten til mandag blev fundet dræbt på et hotelværelse på Nørrebrogade i København. Drengen havde flere læsioner i hovedet, der kan skyldes skud. Var under mistanke Ifølge kriminalpolitiet på Station Bellahøj var de fire personer mandag morgen under mistanke, men endnu ikke formelt sigtet for drab. Den 17-årige blev fundet lidt efter midnat. På gaden foran hotellet er der fundet en kniv, en pung og ét eller flere kreditkort, som sandsynligvis har noget med drabet at gøre, bekræftede kriminalpolitiets centrale vagtleder Carsten Ahrends natten til mandag.
Fire anholdt i hotel-drabssag i København
Lyt til artiklen