Der er tætte forbindelser mellem terrorister og den pakistanske organisation Jamaat-e-Islami, som har opfordret de pakistanske myndigheder til at udvise den danske ambassadør i Pakistan. Jamaat-e-Islami er samtidig hovedorganisation for den ungdomsorganisation, som har udlovet en dusør på 50.000 kroner til den, der slår de danske Muhammedtegnere ihjel. Det oplyser Radioavisen og P3 Nyheder. Stod bag bilbombe Hizb-ul-Mujahideen betegnes af Sydasiens største webportal om terrorisme, SATP, som en af de mest effektive og voldelige terroristgrupper i Kashmirprovinsen mellem Pakistan og Indien. Således påtog Hizb-ul-Mujahideen sig for blot en uge siden skylden for en bilbombe, der dræbte en grænsevagt og sårede i alt 21 personer. Forbindelse mellem grupper Pakistaneren Muhammad Athar Javed, ekstern lektor og ph.d.-studerende ved Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet, kender til forbindelsen mellem Jamaat-e-Islami og Hizb-ul-Mujahideen. Han siger: »Det er ikke sådan, at man finder et papir, som fortæller, at der er en relation mellem Jamaat-e-Islami og Hizb-ul-Mujahideen, men vi ved, at de har samarbejdet«. Forstærker det truslen mod de danske tegnere, atJamaat-e-Islamihar forbindelse til en terrororganisation? »Det er svært at sige. Vi har ikke set nogle eksempler på, at Hizb-ul-Mujahideen har været aktive uden for Kashmir, men på den anden side kan vi ikke udelukke det«. PET har tidligere vurderet, at Jamaat-e-Islamis ungdomsorganisation ikke er i stand til at gennemføre et angreb i Danmark, og at tegnerne derfor ikke er i fare. Hans Jørgen Bonnichsen sagde lørdag til Politiken, at PET allerede ville have taget forholdsregler, hvis der var tale om en overhængende fare. Optagelsen på EU's liste over forbudte terrororganisationer gør det ulovligt at overføre penge til Hizb-ul-Mujahideen, som samtidig vil få alle konti fastfrosset.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























