Berndtson bryder med S - støtter de borgerlige

Winnie Berndtson bryder med Socialdemokratiet. - Foto: Johnny Frederiksen
Winnie Berndtson bryder med Socialdemokratiet. - Foto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

I 12. time har Ritt Bjerregaards fjende nummer et i Socialdemokratiet valgt at bryde med partiet og sørge for, at de tre borgerlige partier på Københavns Rådhus kan snuppe en ekstra borgmesterpost. Det er en realitet, efter at den siddende miljøborgmester Winnie Berndtson har meddelt, at hun vil konstituere sig i den borgerlige valggruppe, når den endelige aftale om fordeling af borgmesterposter skal indgås. Winnie Berndtson har ikke personligt kontaktet Ritt Bjerregaard for at overbringe beskeden, men valgte i stedet søndag aften at sende en mail til den københavnske partiformand Jan Salling Kristensen. S må afgive borgmesterpost Ritt Bjerregaard blev orienteret om beslutningen sent til aften, og var selvsagt meget overrasket. Hun mener, at Winnie Berndtsons beslutning tangerer partiskadelig virksomhed. »Det er klart, at når man melder sig ud efter et valg og sørger for, at de borgerlige partier får en borgmesterpost, så ser det ikke pænt ud«, siger Ritt Bjerregaard. Hun erkender samtidig, at sandsynligvis bliver Socialdemokratiet, der må afgive en af de tre borgmesterposter, som partiet ville stå til, hvis Winnie Berndtson var blevet i partiet. »Det er jo ikke afgjort, men det er klart, at når det er et medlem af Socialdemokratiet, der forlader valggruppen, så stiller det os svagere«, siger Ritt Bjerregaard. Utilfreds med partiledelsen Hun skal mandag formiddag have møde med de radikale, SF og Enhedslisten inden det konstituerende møde i Københavns Borgerrepræsentation. Winnie Berndtson har luftet stor utilfredshed med den rolle, den nye S-ledelse har tiltænkt hende. Torsdag sagde hun, at Ritt Bjerregaard har behandlet hende dårligt. Den københavnske S-formand oplyser, at Berndtson bliver ekskluderet, hvis hun stemmer med V, K og O.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her