Statsministeren havde ikke fuld rygdækning hos De Konservative, da han lagde væsentlige dele af Velfærdskommissionens forslag på hylden. Problemet er, at statsministeren afgrænsede regeringens udspil til at dreje sig om at få indvandrerne ud på arbejdsmarkedet og presse alle til at gå senere på pension. Vil have kortere dagpengeperiode Regeringens udspil skal, mener De Konservative, også omfatte reformer på arbejdsmarkedet - herunder en kortere dagpengeperiode - og ændringer på uddannelsesområdet, hvor Velfærdskommissionen bl.a. har foreslået tidligere skolestart og en række initiativer for at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Desuden er regeringspartneren utilfreds med, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har slået fast, at skat slet ikke er et tema i forårets politiske forhandlinger, siger den konservative politiske ordfører Pia Christmas-Møller. Spreder frygt »Et så dramatisk signal giver frygtsomhed i mange hjørner i vores samfund. Vi vil holde skattediskussionen i gang, lige indtil vi får nogle resultater, og det er vores mål at få dem i indeværende regeringsperiode«, siger hun. De konservative er indforstået med, at skattelettelser ikke skal på bordet, når partierne skal forhandle velfærdsreformer. Vil ikke vente med skatten Det vil få bl.a. Socialdemokraterne til at rejse børster og blokere for resultater. Dertil kommer, at den økonomiske gevinst fra velfærdsreformerne først viser sig i løbet af en længere årrække, og så længe vil De Konservative ikke vente på at få sat skatten ned. »Det kan sagtens foregå ved et andet forhandlingsbord«, siger Pia Christmas-Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























