Få får medhold i racisme-klager

Kun ganske få klagere får medhold, når de klager til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. I de første to år har komitéen behandlet 165 klager over diskrimination, og i seks tilfælde har klageren fået medhold. »Man fristes jo til at tro, at der ikke er eksisterer diskrimination i Danmark. Desværre hænger det ikke sådan sammen«, siger centerleder Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination, DRC. Han mener, at problemet er, at komitéen er for tandløs. Undersøgelse i gang Jurist Bjørn Dilou Jacobsen fra Københavns Universitet er også kritisk. Han er i gang med at undersøge den danske komités arbejde. EU undersøger klagekomitéerne i alle medlemslande for at se, hvordan det går med et EU-direktiv fra 2000, der skal sikre etniske minoriteter adgang til at klage over diskrimination. I et enkelt EU-land konstaterer man diskrimination i 50 procent af sagerne. Først til januar bliver tallene offentliggjort. Begrænset kompetence »I flere lande er der mange flere, som får medhold«, siger Bjørn Dilou Jacobsen: »Hvis det skal fungere, skal komitéen have lov til at undersøge sagerne ordentligt«. Den danske klagekomité har ikke kompetence til at kræve, at den anklagede part bidrager med sin forklaring. Det kan betyde, at sagen falder. Den kan heller ikke tildele godtgørelser ligesom f.eks. Ligestillingsnævnet og kun i begrænset omfang bevilge fri proces. Ringe erfaring »Det er korrekt, at vi har begrænsede muligheder. Men vi har kun fungeret et par år, og vi skal have mere erfaring, før vi afgør, om det kan fungere med den nuværende kompetence«, siger komitéens formand, professor ved Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen. Han ønsker dog, at klagekomitéen får bedre mulighed for at bevilge fri proces, fordi mange af sagerne - som reglerne er nu - skal afgøres af domstolene.