Et nyt udvalg under Energistyrelsen skal udpege nye lokaliteter i de danske farvande, der er velegnede til at opstille havvindmølleparker, oplyser Energistyrelsens nyhedsbrev. Horns Rev i Nordsøen ud for Blåvands Huk og Rødsand i Østersøen syd for Lolland huser for øjeblikket hver en vindmøllepark, og begge steder er en ny park under projektering. Derudover har Østersøen ved Sydfalster, Omø Stålgrunde i Storebælt og et område i Kattegat syd for Læsø været i søgelyset i den hidtidige havvindmøllehandlingsplan fra 1997. Den skal nu opdateres. Udvalget skal se på, om blandt andet udviklingen af nye, store vindmøller og nye måder at støbe fundamenter på har gjort andre placeringer hensigtsmæssige.
Minister vil have udpeget nye vindmøllesteder
Lyt til artiklen