EU-borgernes opbakning til EU daler. Det viser en undersøgelse, som Eurobarometer har udført for EU-Kommissionen i de 25 medlemslande samt i de fire kandidat- og ansøgerlande. Således er andelen af EU-borgere, der mener, at EU-medlemskabet er en god ting, faldet fra 54 til 50 procent i løbet af det seneste halve år. Afstemning får skylden EU-Kommissionen peger selv på, at det er balladen om unionens budget og afstemningerne i Frankrig og Holland, hvor de to lande sagde nej til EU-forfatningen, der har øget utilfredsheden med EU. Således tegner undersøgelsen et billede at en union efter et svært år, siger Margot Wallström, der er næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for institutionelle spørgsmål og kommunikation. »Borgerne har i for høj grad set medlemslande kæmpe for egne interesser, for få visioner og for lidt solidaritet. Jeg tror stadig på, at befolkningen vil have mere Europa med lederskab og en god politik«, siger Margot Wallström i en kommentar til undersøgelsen. Britisk skepsis Undersøgelsen, hvor i alt 29.430 personer er blevet spurgt, viser også, at det kun er præcis hver anden EU-borger, der mener, at medlemskabet af unionen er en god ting. Tallet dækker dog over enorme forskelle, hvor Østrig og Storbritannien ligger helt i bund. Her mener kun hver tredje, at medlemskabet er en god ting, mens Luxemburg og Irland er topscorere med henholdsvis 82 og 73 procent. I Danmark er det 56 procent af borgerne, der mener, medlemskabet er en god ting.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























