Morgentrafikken gled trods julesne

- Arkivfoto: Thomas Borberg
- Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Trods heftige snebyger over hele landet gled morgentrafikken uden større problemer. På den første hverdag efter julen havde myndighederne ellers frygtet, at snevejret og nattens kolde temperaturer kunne have udviklet sig til et farligt skøjteshow. Én dræbt nær Slagelse Men kun et enkelt større uheld er der indtil videre rapporteret om: En personbil kom til at køre ud foran en sneplov nær Slagelse på Sjælland, hvilket kostede føreren af personbilen livet. »Vi har meldinger om pletvis sneglatte veje i hele landet, men trafikken kører stille og roligt«, fortæller trafikmedarbejder Majbritt Strojek fra Vejdirektoratet. »Heldigvis kommer snevejret i skolernes juleferie, så der er ikke så meget trafik på vejene. Og det lader til, at folk er gode til at køre fornuftigt«, siger hun. Togene kører normalt Også for DSB, der ellers har dårlige erfaringer med kombinationen myldretid og sne, forløb trafikken normalt. Kun på enkelte regionale strækninger meldtes der om større forsinkelser, mens S-togene kørte regelmæssigt. Trods den fornuftige morgentrafik skal trafikanterne dog fortsat være opmærksomme på, at der er risiko for sneglatte veje og snefygning i det meste af landet. Resten af dagen kan der ventes slud- og snebyger, mens der er meldinger om større mængder sne onsdag og især torsdag. Følg trafikken her:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her