To af de sigtede i terrorsagen fra Glostrup bliver nu overført til lukkede ungdomsinstitutioner. Det sker, efter at landsretten har erklæret sig enig med byretten i, at de to unge ikke længere skal sidde i arresthus sammen med voksne indsatte. Surrogatsfængsling Da der sidst var retsmøde i terrorsagen fik de to drenge på 16 og 17 år forlænget deres varetægtsfængsling. Men på begæring af forsvarerne besluttede dommeren ved Retten i Brøndbyerne, at de to fremover skulle overflyttes til såkaldt surrogatfængsling. Som udgangspunkt skal unge under 18 ikke sidde i fængsel og arresthuse sammen med voksne. Pladsmangel Men da de to blev fængslet i oktober, var der ganske enkelt ikke plads på nogle af de lukkede ungdomsinstitutioner. Det er der så blevet nu. Og ved det seneste retsmøde påpegede de to unges forsvarere, at sikkerheden på ungdomsinstitutionerne var på højde med fængslerne - eneste forskel var, at der ikke var anbragt voksne fanger. Protester fra politiet Politiet protesterede og kærede derfor byrettens beslutning til Østre Landsret. Som minimum var det nødvendigt at undersøge sikkerheden på de ledige institutioner nærmere, sagde anklageren. Men landsdommerne stadfæstede altså surrogatfængslingen, og ifølge vicepolitimester Finn Ravnborg fra Glostrup er politiet nu ved at overflytte de to unge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























