Stop for ulovlige østarbejdere

Danske virksomheder, der henter østeuropæisk arbejdskraft til landet, skal fremover indberette alle de udstationerede arbejderes navne og fortælle, hvor længe de er i Danmark for at arbejde. Sker det ikke, bliver der uddelt klækkelige bøder. Glad fagbevægelse Skatteminister Kristian Jensen (V) vil med en ny lov, som er led i regeringens fairplaykampagne, sætte en stopper for, at statskassen bliver snydt for skattebetalinger. Fagbevægelsen ser frem til at få et lettere job i kampen mod underbetalt arbejdskraft. »Det er en kæmpeopstramning, som vi har kæmpet for i to år«, siger Hans Erik Meyer, formand for Foreningen Rejsearbejdere. »Vores arbejdere på store kraftværker og skibsværfter og montører på byggerier skal ikke udkonkurreres af illegal arbejdskraft til 30 kroner i timen. Og vi kan ikke have, at andre snyder for store beløb i skat, som vi andre skal betale«, siger Meyer. Positiv høringsfase Skatteministerens forslag er sendt til høring hos en lang række organisationer. Før høringsfristen udløb, var der kun indløbet positive reaktioner, oplyser kontorchef Kaj-Henrik Ludolph fra Skatteministeriet. Østeuropæiske virksomheder, som indgår aftaler om at udføre arbejde i Danmark, skal selv sørge for at blive momsregistreret ved Skat i Sønderborg. Og det har en række virksomheder gjort. Samtidig har de danske virksomheder, som har indgået aftaler med de udenlandske firmaer, skullet indsende oplysninger til Skat om firmaet. »Men det er ikke sket i ret mange tilfælde«, siger fuldmægtig Kaare Friis Petersen fra Skatteministeriet. Derfor vil kontrollen også blive skærpet, når de danske virksomheder efter den nye lov får pligt til at registrere de enkelte udstationerede medarbejdere og oplyse, hvor og hvor længe de skal arbejde i Danmark. Straffen for ikke at følge reglerne vil blive femdoblet. Første gang vil bøden lyde på 5.000 kroner per person. I gentagelsestilfælde fordobles bøden. Fårene fra bukkene Målet med registreringen er at sikre, at de udstationerede arbejdere betaler skat, som de skal, når de har arbejdet i Danmark i et halvt år. »Vi har en formodning om, at nogle udstationerede arbejdere har unddraget at betale skat i Danmark. Det er derfor, vi strammer op«, siger Kaare Friis Petersen. Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, mener, at den nye lov vil gøre det lettere at skille »fårene fra bukkene« blandt de østeuropæiske byggefirmaer, der arbejder i Danmark. Og dermed vil det lette opgaven for fagforeningerne, som arbejder på højtryk for at opspore østeuropæiske bygningsarbejdere, der arbejder til lønninger, som ligger langt under de danske. »Dem, som myndighederne sætter skovlen under, vil vi være fri for at tage os af. Og det er et fåtal af dem, vi er stødt på, som har haft orden i sagerne«, siger hun. Drømmer om adgang til register Der er ikke pligt til at betale udstationerede arbejdere overenskomstmæssig løn. Men det forsøger fagbevægelsen at sikre ved at indføre sympatikonflikt og blokader, hvis de opdager underbetalt østeuropæisk arbejdskraft på byggepladserne. Fagbevægelsen så derfor gerne, at de havde fået adgang til det nye register, men det sker ikke. »Det er lidt kedeligt, for så ville vi have vidst, hvor vi skulle cykle hen«, siger Gunde Odgaard. Det er kun virksomheder, der får pligt til at indberette aftaler med udstationerede arbejdere. Private skal ikke indberette noget.