V bifalder Lykketofts skatte-udmelding

Lyt til artiklen

Bedre sent end aldrig. Sådan er reaktionen fra Venstres skatteordfører, Kim Andersen, efter at Socialdemokraternes tidligere formand Mogens Lykketoft har givet udtryk for, at partiet er tæt på at acceptere regeringens skattestop. »Jeg tager hatten af for, at Mogens Lykketoft har anerkendt skattestoppets positive virkning. Det undrer mig, at det har taget Socialdemokraterne så længe. Men bedre sent end aldrig«, siger han til Ritzau. Nærmere accept Mogens Lykketoft har over for Politiken meldt ud, at partiet nærmer sig en accept af regeringens skattestop. Det sker for at undgå, at partiet lider endnu et nederlag ved næste valg som følge af dets skattepolitik. Det sker i erkendelse af, at det er svært at overbevise den danske befolkning om fornuften i en ny skattepolitik, siger han i interviewet. Og finansordfører hos S, Henrik Sass Larsen, er ikke afvisende. R og SF siger nej Men argumentet møder ikke stor opbakning blandt Socialdemokraternes egne allierede. Morten Helveg Petersen, finansordfører for De Radikale, er forbløffet, hvis Lykketofts udmelding er et udtryk for et socialdemokratisk kursskifte. Han mener, at skattestoppet er perspektivløst og ikke fremtidssikrer samfundet. Og formanden for SF, Villy Søvndal, beder Socialdemokraterne tænke sig om en ekstra gang: »Socialdemokraternes seneste udmeldinger om at acceptere regeringens rigide skattestop gør det sværere at vælte Fogh ved næste valg. Derfor vil SF kraftigt opfordre Socialdemokraterne til at genoverveje udmeldingen«, siger han til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her