Ulands-hjælpen stiger næste år

Verdens fokus på Afrikas enorme problemer vokser, og fra næste år vokser også dansk ulandsbistand. Mali får fremover ekstra megen dansk støtte. - Arkivfoto Ole Steen
Verdens fokus på Afrikas enorme problemer vokser, og fra næste år vokser også dansk ulandsbistand. Mali får fremover ekstra megen dansk støtte. - Arkivfoto Ole Steen
Lyt til artiklen

Næste år stiger dansk bistand til verdens fattige lande for første gang i VK-regeringens femårige levetid. Regeringens bistandsorganisation Danida vil i 2007 få i størrelsesordnen 600 millioner kroner mere at gøre godt med i forhold til dette års bistand på cirka 12,8 milliarder kroner. Det viser en beregning på baggrund af Finansministeriets prognose for den danske bruttonationalindkomst (BNI) i 2007. »Stigningen vil blive brugt på at styrke fokus på Afrika yderligere«, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Hjælp til Mali Regeringens fokusering kommer blandt andet til udtryk gennem udnævnelsen af et nyt dansk programsamarbejdsland i Afrika. Valget er faldet på det vestafrikanske land Mali. At ulandsbistanden igen vil vokse, skyldes regeringens beslutning om, at bistanden ikke må falde til under 0,8 procent af BNI. Frem til 2001 var der politisk enighed om, at ulandsbistanden skulle udgøre én procent af BNI. Men VK-regeringen gjorde op med dette princip og fastfrøs bistanden på det beløb i kroner og øre, den udgjorde i 2002 - dog med forbehold for pris- og lønstigninger. Da BNI de seneste fem år er steget med i gennemsnit fire procent om året, er den fastfrosne ulandsbistand som procentdel af BNI derfor faldet støt. Det samme er Danmarks placering på listen over lande, der giver mest bistand, fra første- til tredjepladsen efter Norge og Luxembourg. Men i år rammer ulandsbistanden så bundgrænsen på 0,8 procent af BNI og vil derfor igen begynde at stige i absolutte tal. Langsigtet hjælp I Folkekirkens Nødhjælp hilser generalsekretær Henrik Stubkjær det øgede fokus på Afrika velkommen. Han håber desuden på, at pengene især vil blive brugt på langsigtet ulandsbistand. »Med de store katastrofer, vi har set på det seneste, er det fristende at sætte flere penge af til nødhjælp. Men det er nemmere for os at samle ind til nødhjælp end til udviklingsbistand, og der er et stort behov for at få kædet katastrofehjælpen sammen med det mere langsigtede«, siger Henrik Stubkjær. Bekæmpelse af hiv/aids Også ulandsorganisationen Ibis understreger behovet for mere hjælp til Afrika, ikke mindst til uddannelse: »Det beløb, der bliver brugt på uddannelsesprogrammer, er faldet signifikant gennem de senere år. Og der er stadig brug for flere penge til bekæmpelse af hiv/aids«, siger generalsekretær Vagn Berthelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her