Højrefløjsdebattør meldt til politiet

Lyt til artiklen

Det Radikale Venstres integrationsordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, har anmeldt højrefløjsdebattøren Karsten Holt Larsen for racisme. Karsten Holt Larsen har i et nyhedsbrev, der blandt andet blev sendt til alle folketingsmedlemmer, kritiseret, at den tidligere vært ved Danmarks Radios (DR) program 'Deadline' Martin Krasnik kunne blive ansat med en jødisk baggrund. Angreb i nyhedsbrev Elsebeth Gerner Nielsen ønsker ikke at oplyse yderligere om politianmeldelsen ud over, at hun mener, at »manden har overtrådt dansk lovgivning«. Ifølge Vejle Politi, som har modtaget anmeldelsen, undersøger man nu, om der er tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 266B, den såkaldte racismeparagraf. Karsten Holt Larsen skrev i september i sit nyhedsbrev, der også blev bragt på hans hjemmeside www.karsten-holt.dk, at Martin Krasnik i et indslag i programmet Kronsj på P3 havde udvist foragt for Danmark. »Hvordan kan en jøde, der er så træt af Danmark, og er så led ved at bo her i Danmark, som Martin Krasnik gav udtryk for at være - hvordan kan en sådan jøde få lov at indtage en position i samfundet som den, Martin Krasnik nu indtager. I USA er man opmærksom på landsskadelige jøder. I Italien er man også opmærksom på problemet. Det bør vi også være her i Danmark«, skrev Karsten Holt Larsen, der driver flere hjemmesider. Larsen afviser Karsten Holt Larsen afviser, at der skulle være tale om racistiske ytringer. Han forklarer, at han ønsker at protestere mod dem, »som sidder på caféer og slubrer kaffe«, mens de rakker ned på »almindelige lønmodtagere«. »Det svarer meget godt til, hvad man hører om jøder, som rejser rundt og får de fede job«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her