De seks statsrevisorer er enige om, at Rigsrevisionen skal undersøge DSB's køb af IC4-tog hos den italienske togfabrik AnsaldoBreda. Rigsrevisionen skal blandt andet undersøge, hvordan DSB nåede frem til at vælge den italienske togfabrik, oplyser formand for statsrevisorerne Peder Larsen. »Rigsrevisionen skal også undersøge, hvordan DSB har varetaget projektstyringen, hvordan Transportministeriet har håndteret tilsynet med processen og om Transportministeriet/Trafikministeriet har informeret Folketinget fyldestgørende vedrørende elementer i processen, det vil bl.a. sige diverse aktstykker«, siger Peder Larsen ifølge Ritzau. Et halvt år Den del af undersøgelsen, venter han, vil være færdig inden for et halvt års tid. Handlen har været omgærdet af skandaler lige siden bestillingen af de 83 togsæt hos den italienske producent. Togene er blevet over to og et halvt år forsinket, og prisen er blevet næsten fem milliarder kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























