Gæsterne til den kongelige dåb i Christiansborg Slotskirke bliver budt velkommen af Københavns Drengekor. Samtidig bliver de mødt af en blomsterudsmykning, som er blevet til i samarbejde mellem Hendes Majestæt Dronningen, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen og medarbejdere fra Slots og Ejendomsstyrelsen. 329 gæster er med til dåben af den lille prins i Christiansborg Slotskirke. Foruden den danske kongefamilie er der repræsentanter fra kongehusene i Sverige, Norge, Holland og Luxembourg. Kronprinsesse Marys familie er repræsenteret af hendes far John Donaldson og stedmor Susan Donaldson, ligesom hendes to søstre Jane og Patricia var til stede. Regeringen er med Blandt gæsterne er også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), den øvrige regering, Folketingets formand Christian Mejdahl (V), fra Grønland landsstyreformand Hans Enoksen, fra Færøerne lagmand Johannes Eidesgaard, højesteretspræsident Torben Melchior, den 92-årige skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller og forsvarschef Jesper Helsø. Også kronprinsparrets venner er rigt repræsenteret både de danske og australske. Blandt gæsterne er desuden Else Pedersen, som er barnepige for kronprins Frederik og Joachim, ligesom en række af de ansatte i kronprinsparrets hof er inviteret. Otte faddere Den lille prins har fået ikke færre end otte faddere, tre kvindelige og fem mandlige. Sveriges kronprinsesse Victoria, fra Norge kronprinsesse Mette-Marit og fra Tasmanien Jane Stephens, som er kronprinsesse Marys ældste søster og dermed moster til prinsen. Desuden prins Joachim, norske kronprins Haakon, ligesom eks-dronning Anne-Maries ældste søn Pavlos er fadder. Også kronprins Frederiks ven fra tiden i Frømandskorpset Jeppe Handwerk skal stå fadder, mens vennen Hamish Campbell er den sidste af de otte faddere. Seks faddere til kronprins Frederik Da kronprins Frederik blev døbt i 1968 var hans faddere dronning Anne-Marie, storhertuginde Josephine-Charlotte af Luxembourg, Birgitta Hillingsø, grev Etienne de Monpezat, prins Georg og baron de Watteville-Berckheim. Prins Joachim havde fire faddere. Det var prinsesse Benedikte, prinsesse Christina af Sverige, Jean-Baptiste de Monpezat og kong Harald af Norge. Døbt i kjole fra 1870 Den ny tronfølger bliver døbt i en dåbskjole fra 1870. Den blev syet til den senere Christian 10.s dåb i Christiansborgs Slotskirke. Dåbskjolen er syet af brysselerkniplinger, som Christian 10.s mor, Dronning Lovisa, købte i Belgien. Til dåbskjolen hører et slæb, taljesilkebånd, et pudebetræk, en hagesmæk samt et tyndt organza forklæde. Følgende kongelige børn er senere døbt i dåbskjolen:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























