Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kan ikke blive ved med at sidde med hænderne i skødet. Han må på banen sammen med udenrigsministeren og forklare de muslimske lande og deres danske ambassadører, at Danmark har fuld respekt for andre religioner, og at den danske ytringsfrihed ikke tillader regeringen at diktere indholdet i pressen. Sådan lyder kravene fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ifølge Ritzau. »Danmark er rykket op på en terrorliste« »Der er tale om en ekstrem optrapning hen over weekenden, og vi kan ikke have et land, hvor statsministeren kryber i skjul, mens Danmark mister eksportindtægter, danske statsborgere trues på livet og der afbrændes danske flag. Det er en situation, hvor statsministeren i den grad er savnet«, siger SF's formand Villy Søvndal til Ritzau. »Vi har danske soldater i Irak, og med den hastighed informationerne spredes på, er de i en langt farligere situation end i onsdags, og jeg er ikke i tvivl om, at Danmark er rykket højere op på en terrorliste i de her dage«, siger han. Radikale: Overlad det til Per Stig Møller S, SF og Enhedslisten forlanger desuden en ny orientering i Udenrigspolitisk Nævn om den accelererende boykot af danske varer i Mellemøsten. Men kravet er ikke enstemmigt fra hele oppositionen. De Radikale mener, at sagen skal overlades til udenrigsminister Per Stig Møller (K) og de danske diplomater. Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti modsætter sig enhver indrømmelse fra regeringen. »Hvis vi viser svaghed nu, er jeg bange for, at det eskalerer«, siger Pia Kjærsgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























