Frygt for fugleinfluenza i døde danske svaner

Der er konstateret to tilfælde af den farlige variant af fugleinfluenza på den tyske ø Rügen tæt ved den danske grænse. Nu skal danske svaner undersøges for sygdommen. - Foto: Thomas Borberg
Der er konstateret to tilfælde af den farlige variant af fugleinfluenza på den tyske ø Rügen tæt ved den danske grænse. Nu skal danske svaner undersøges for sygdommen. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Efter fundet af den farlige fugleinfluenza på den nordtyske ø Rügen i to døde svaner, er der nu meldinger om fundet af flere døde svaner i Danmark. På Bornholm er fire døde svaner sendt til undersøgelse på et laboratorium i Århus, og på Falster, Lolland og Sjælland er der også meldinger om døde svaner. 16.000 svaner dør hvert år Det er nemlig uvist, om de mange døde svaner er døde af fugleinfluenza eller om de er døde af naturlige årsager. »Vi er selvfølgelig specielt opmærksomme på fugleinfluenza efter fundet i Rügen, men jeg vil gerne understrege, at det er normalt, at der dør et vist antal svaner om vinteren«, siger dyrlæge Jørgen Vendelboe fra Bornholms Levnedsmiddelkontrol, til DR Bornholm. Hvert år dør omkring 16.000 svaner, og Dansk Ornitologisk Forening opfordrer folk til ikke at gå i panik, hvis man ser en død svane. »Vi har haft en streng vinter, hvor de lavvandede områder er frosset til, så man skal tage det helt stille og roligt«, siger Pelle Andersen-Harild fra Dansk Ornitologisk Forening. Dansk-tysk bestand Bestanden af svaner i Østersøen trækker frit omkring og skelner ikke mellem landegrænserne. Ringmærkninger har vist, at svanerne nogle år holder til på Rügen, mens de andre år kan være ved Møn eller Lolland. Svanerne sendes af sted i dag, men der går et par dage, før der kommer et resultat. Endnu er der ikke konstateret fugleinfluenza i Danmark, men de danske myndigheder har slået alarm og opfordrer danskerne til at holde al fjerkræ indendøre. Senere i dag vil der blive udstedt et decideret forbud mod udendørs fjerkræhold. Meld døde fugle til myndighederne Fødevarestyrelsen opfordrer danskere, der bor langs kysten til at holde et vågent øje med døde fugle og indrapportere det. Finder man en død fugl skal man melde det til den lokale fødevareregion. »Her vil man så vurdere om fuglene skal samles ind«, siger beredskabschef i Fødevarestyrelsen Sten Mortensen. I Sydsjælland og Lolland og Falster har fulgt opfordringen Her har omkring 150 borgere meldt om fund af døde fugle primært svaner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her