Historisk vælgerflugt fra Socialdemokraterne

Vælgerne flygter fra Socialdemokraterne som aldrig før - Foto: Martin Bubandt Jensen
Vælgerne flygter fra Socialdemokraterne som aldrig før - Foto: Martin Bubandt Jensen
Lyt til artiklen

Det ser sort ud for Socialdemokraterne. Vælgernes opbakning styrtdykker, og samtidig stormer Dansk Folkeparti frem. Med udsigten til et tab på små 4 procentpoint af stemmerne og seks mandater, tegner Vilstrups meningsmåling for Politiken det samme dystre billede for partiformand Helle Thorning-Schmidt (S) som andre vælgerundersøgelser under Muhammedkrisen. »Når tre meningsmålinger viser samme tendens, er der ikke tale om en enkelt svipser«, vurderer professor Jørgen Elklit, Aarhus Universitet. Kan bide sig fast »Det kan betyde, at et nyt og lavere niveau for vælgertilslutning til Socialdemokraterne bider sig fast«, fortsætter han. Også valgforsker Lars Bille fra Københavns Universitet mener, at der kan være tale om permanente ændringer, som ikke nødvendigvis forsvinder, når Muhammedkrisen er historie: »Jeg vil godt vove det ene øje: Det kan blive meget svært for Socialdemokraterne at komme tilbage, fordi deres dagsorden om mere velfærd helt er druknet i øjeblikket«, siger han. Nærmer sig lavpunkt Socialdemokraterne nærmer sig nu et lavpunkt i meningsmålingerne, som ikke er set siden den store krise efter efterlønsindgrebet i 1998. Politisk ordfører Lotte Bundsgaard (S) vedkender sig, at det ser mørkt ud. »Der ligger et langt sejt træk foran os, men det bliver hverdag igen, selv om ingen kan sige hvornår. Og til den tid vil danskerne være optaget af at diskutere velfærd igen«, siger hun. Rohde: S-ledelse mangler erfaring I Venstre mener politisk ordfører Jens Rohde, at den aktuelle krise har sat kritisk lys på S-ledelsens manglende erfaring: »Kan man forestille sig en Helle Thorning-Schmidt som statsminister håndtere krisen? Sammen med Lotte Bundsgaard som udenrigsminister og Mette Frederiksen som politisk ordfører?«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her