Dansk ambassadør vender tilbage til Syrien

Lyt til artiklen

Danmarks ambassadør i Syrien, Ole Egberg Mikkelsen, ankommer tidligt søndag morgen til hovedstaden Damaskus med henblik på en snarlig genåbning af ambassaden. Ambassadøren og hans medarbejdere forlod midlertidigt Syrien, efter at demonstranter den 4. februar trængte ind i ambassaden og satte bygningen i brand. Fraråder rejser Udenrigsministeriet fraråder dog stadig i sin rejsevejledning rejser til Syrien »der ikke er strengt nødvendige«. Danskere, der opholder sig i landet, bør samtidig udvise ekstra stor agtpågivenhed, idet der fortsat er rapporter om vesterlændinge, der på gaden udspørges om deres nationalitet. »Det bemærkes, at uafhængigt af den aktuelle situation vurderes der at være en betydelig risiko for terrorhandlinger i Syrien«, hedder det i rejsevejledningen. Siden branden den 4. februar 2006 har ambassaden været midlertidigt lukket, og danskere i nød har været henvist til den tyske ambassade i Damaskus.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her