Tyrkiet har ikke sluttet sig i rækken af lande, der ønsker en officiel dansk undskyldning for Muhammed-tegningerne. Det siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), efter at Information i dag citerede en talsmand fra det tyrkiske udenrigsministerium for, at sagen ikke ville komme videre, hvis ikke Danmark droppede sit fokus på ytringsfriheden og i stedet gav en undskyldning for tegningerne. Tyrkiet bliver ikke særlig mægler »Men ifølge mine oplysninger har den tyrkiske regering allerede dementeret ønsket om en undskyldning«, siger statsministeren. Samtidigt fastslår udenrigsminister Per Stig Møller (K), at Tyrkiet ikke er udset til en særlig rolle som mægler i konflikten, hvilket ellers har været fremme flere steder. Solana er stadig forhandleren »Tyrkiet vil, som ansøgerland til EU, også være til stede, når der er uformelt udenrigsministermøde 11. og 12. marts. Jeg har i den forbindelse foreslået den tyrkiske udenrigsminister, at han tager sagen op«, siger Per Stig Møller med henvisning til Tyrkiets særlige kendskab til både den europæiske og den arabiske verden. »Men det er Solana (EU's udenrigspolitiske koordinator. red.), som har været rundt og forhandle. Vi skal ikke pludseligt have to forhandlere rendende rundt«, siger den danske udenrigsminister.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























