Drabsmand kan være såret

Lyt til artiklen

Gerningsmanden til drabet på den 41-årige Kim Alstrup Rigelsø er muligvis selv kommet til skade i forbindelse med forbrydelsen. Det oplyser politiet, der mener, at drabsmanden kan have fået et eller flere slag i ansigtet, så vedkommende har fået næseblod eller synlige skader. Efterlyser vidner Drabet menes at være sket torsdag 16. februar midt på dagen. Har nogen set personer på Vesterbro, og som på det tidspunkt har haft skader i ansigtet, så hører drabsafdelingen gerne om det, oplyser kriminalinspektør Ove Dahl. Offeret blev fundet dræbt af flere knivstik i sin lejlighed i Bustrupgade 10 på Vesterbro, hvor han er blevet dræbt med adskillige knivstik. Holdt til på vaskeri »Umiddelbart har vi ingen spor. Vi ved, at den dræbte har været narkoman og var på metadon«, siger Ove Dahl. Den 16. februar havde Rigelsø en aftale med en pårørende, men han mødte aldrig op. Politiet er nu ved at opsøge mandens omgangskreds på varmestuer og gadehjørner på Vesterbro. Tilsyneladende var den nu dræbte ofte inde på et vaskeri på hjørnet Bevtoftegade-Ny Carlsberg Vej, hvor han og nogle af hans venner holdt til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her