Mona Sheik advarer mod at favorisere Khaders netværk

Debatør Mona Sheikh mener ikke, man skal overse de foreninger, der ikke har »udnyttet krisestemningen til at profilere sig selv«. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Debatør Mona Sheikh mener ikke, man skal overse de foreninger, der ikke har »udnyttet krisestemningen til at profilere sig selv«. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) vil støtte muslimske foreningers initiativer til dialog med fire millioner kroner. Som eksempel på, hvem der kunne modtage støtte, har integrationsministeren nævnt den radikale politiker Naser Khaders nystartede netværk Demokratiske Muslimer. Pas på med at favorisere Men cand.scient.pol. og debatør Mona Sheikh advarer mod at favorisere Naser Khaders netværk Demokratiske Muslimer - selv om hun i øvrigt hilser ministerens initiativ velkomment. »Det er vigtigt, at Rikke Hvilshøj har øjnene åbne for, at der findes en række organisationer og enkeltpersoner, der længe har arbejdet for brobygning og markeret, at islam og demokrati er foreneligt. Det er uretfærdigt at overse visse grupper, fordi de ikke har udnyttet krisestemingen til at profilere sig selv«, siger Mona Sheikh. Hun mener, at Demokratiske Muslimer har positioneret sig selv som de rigtige moderate ved at radikalisere almindelige muslimer. »Etableringen af Demokratiske Muslimer er sket på baggrund af en ekskludering af muslimske grupper, der igennem mange år har talt den samme sag. Det er synd og nok ikke særlig gavnligt for integrationen hvis integrationsministeren lader sig rive med af mediehysteriet omkring Demokratiske Muslimer«, siger Mona Sheikh. Ikke kun for Khader-netværket Rikke Hvilshøj understreger, at pengene ikke er målrettet Demokratiske Muslimer, men at hun vil mødes med forskellige organisationer - heriblandt nationalbestemte foreninger og netværker. Men Demokratiske Muslimer er ifølge Hvilshøj er et godt initiativ. »Det særlige ved Demokratiske Muslimer er, at de er nye og skal også føle, at de får en håndsrækning«, siger Rikke Hvilshøj. Er det ikke vigtigst at få fat på dem, som ikke har markeret sig i forvejen? »Jeg lægger også meget vægt på initiativer, som kommer både på lokalplan og nedefra. Men hvis det skal have overkommelighed, er det ikke håndterbart for mig at invitere folk fra gaden. De organisationer jeg vil mødes med, repræsenterer også i et vist omfang de mennesker«. Konkret vil Rikke Hvilshøj belønne dialoginitiativer fra muslimske foreninger med fire millioner kroner. Udover det har hun besluttet at fremrykke en pulje på ti millioner til frivillige integrationsprojekter som mentorordninger eller venskabsfamilier. Tidspunktet er ifølge Hvilshøj historisk gunstigt, fordi mange muslimer er kommet på banen efter krisen og har meldt ud, at et demokratisk samfund sagtens kan forenes med islam.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her