Lærere: Vi har ingen sanktioner mod lærermobning

Lærerforeningen vil gerne have politiet mere på banen for at forhindre lærermobning. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lærerforeningen vil gerne have politiet mere på banen for at forhindre lærermobning. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

»Fuck dig, din luder - Jeg nakker dig!« Det er hverdagen for de københavnske lærere på de mest belastede skoler, og Københavns Lærerforening havde derfor taget initiativ til en høring om problemet med alle involverede parter. »Det lyder ofte, at mange af samfundets problemer skyldes skolen, men vi vil altså ikke tage det fulde ansvar, men gerne et medansvar«, sagde formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg. Vidner blev truet til at holde mund Lærere og skoleinspektører fra tre skoler i København, henholdsvis på Amager, i Vanløse og på ydre Østerbro, fortalte om deres konkrete problemer både med elever, politi og forældre. »Vi havde et slagsmål med kniv, hvor faderen til voldsmanden systematisk tog rundt til alle vidner, og til sidst var der pludselig ikke nogen, der havde set en kniv«, fortæller skoleinspektør på Klostervænget Skole Karen Magrethe Grønlund. Hun appellerede også til, at politiet i højere grad tager det seriøst, når de oplever voldelige elever. Forældrene tager børnenes parti »Stop, eller jeg siger stop«, sagde lærer Lars Holm, som metafor for den manglende mulighed for sanktioner overfor de aggressive elever, som han oplever i sin daglige undervisning af elever i 10. klasse på Vanløse Skole. Lars Holm mener, at en del af problemerne også skyldes forældrene, der til lærernes og politiets overraskelse ofte tager børnenes parti og slet ikke tror på, hvad skolen fortæller, at deres børn har gjort. Skoleinspektør Oscar Ekstrøm fra Vanløse Skole har oplevet at blive overfaldet af en elevs storebror uden, at politiet ville gribe ind. Politiet er tilfredse med deres indsats Politidirektør Hanne Bech Hansen lovede, at se nærmere på de nævnte tilfælde, men mente ellers, at den konkrete kriminalpræventive indsats, hvor politiet opsøger forældrene, viser gode resultater. »Det er ikke ofte, at vi opsøger den samme familie to gange«, sagde hun. Journalist og forfatter til bogen 'Det delte Danmark' Lars Olsen kunne dog sætte konkrete tal på skolernes problemer. Han fremhævede, at velstillede familier svigter deres ansvar, når de i stigende grad sender deres børn på privatskoler. Privatskoler øger belastningen »I København går omkring 25 procent af børn fra velstillede familier på privatskoler, og på Østerbro er det oppe på 48 procent. Det skaber altså nogle problemer for de resterende skoler, som er efterladt med børnene fra de socialt belastede familier«, sagde han og tilføjede, at der er sket en stigende polarisering i skolen og i samfundet. »Normalt haler de stærke elever de svage op, men er der kun svage, så står man med et enormt problem«, mener han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her