Hun er en af de mest kendte kvinder i Danmark. Så det er måske ikke så overraskende, at den lille havfrue i dag blev mål for en happening i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. Statuen af den lille havfrue ved havneindløbet i København er blevet overmalet med slagord. Dildo i hånden Og så er der blevet placeret en dildo i hånden på eventyr-skikkelsen fra H.C. Andersens sørgmodige historie om omkostningerne ved den store kærlighed. Det oplyser vagtleder og vicepolitikommissær Frank Jensen fra Bellahøj politistation. »Teksten på havfruen tyder på, at hærværket har forbindelse med kvindernes internationale kampdag. Blandt andet er datoen 8. marts fremhævet. Sager som denne bliver behandlet som politisk hærværk«, siger Frank Jensen til Politikens netavis. Hærværk koster årligt Københavns Kommune millioner af kroner. Alene graffitihærværk har givet regninger på omkring tre millioner kroner om året. Kampdag markeres over hele landet Det er 96 år siden, kvindernes kampdag for første gang blev markeret. Dagen markeres over hele Danmark med forskellige kulturelle og politiske arrangementer, der især skal sætte fokus på ligestilling mellem kønnene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























