Det var en blanding af tekniske og menneskelige fejl i produktionen, der gjorde, at der i lørdags kom rengøringsvæske i et parti økologisk skummetmælk fra Slagelse Mejeri. Mejeriet har gennemgået produktionen og indfører nu ekstra kontrol for at forhindre, at fejlene sker igen, oplyser Arla. Forurenet mælk Mejeriet måtte tirsdag tilbagekalde hele og kvartliters økologisk skummetmælk på Sjælland med mærket M210 og holdbarhed til 13. og 14. marts, efter at det var konstateret, at mælken var forurenet. For at forebygge gentagelser har Slagelse Mejeri nu indført ekstra kontrol før afsendelse af produkterne.
Mejeri skærper kontrol efter uheld
Lyt til artiklen