Tre ud af fire brugte batterier ender i skraldespanden til skade for miljøet. Derfor opfordres alle landets kommuner og affaldsselskaber nu til at kopiere erfaringerne fra Bornholm. Her har man siden 2002 haft stor succes med at lade borgerne lægge deres brugte batterier oven på skraldebeholderen, som skraldemanden tager med. Allerede det første år sikrede det Bornholm landets højeste indsamlingsprocent for batterier på næsten 75 pct. Skrappe krav fra EU De gode takter på Bornholm er fortsat, og et mindre antal kommuner, som er fulgt efter, indsamler årligt over 200 gram brugte batterier per indbygger mod 120 gram i resten af landet. Derfor opfordrer de fælleskommunale affaldsselskaber i Renosam nu resten af landet til at følge Bornholm til gavn for miljøet. Samtidig vil det gøre det muligt at indfri nye skrappe batterikrav fra EU.
Danskerne skal samle batterier på skraldespanden
Lyt til artiklen