Ungdomsprogram opfordrer unge til druk

Lyt til artiklen

Danmarks Radios ungdomsprogram Smæk For Skillingen opfordrer børn ned til 13 år til at drikke alkoholsodavand. Programmet har testet tre alkoholsodavand, og på programmets hjemmesiden står blandt andet: »Smæk for skillingen tester i denne uge, hvilken alkohol sodavand, du skal smide pengene efter, når du inviterer vennerne over til fest«. Over teksten er gengivet reklamefotos af de tre flasker. »Bestemt problematisk« Det er ifølge specialkonsulent Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen, helt galt og i strid med reglerne. »Reklamer for alkohol må ikke rette sig mod børn og unge, og hjemmesidens flasker ligner da meget reklame. Det er bestemt problematisk«, siger Kit Broholm til Ritzau. Hun mener, det er en skærpende omstændighed, at den kritisable reklamering finder sted på Danmarks Radios licensfinansierede hjemmeside. Appellerer til børn Lektor Karen Elmeland, Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet, betegner de moderne alkoholsodavand som en af de store syndere, når det gælder unges tidlige debut som alkoholdrikkere. »De appellerer til børn og helt unge, som jo ikke kan lide alkohol«, siger Karen Elmeland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her