Svenska Spel bliver i løbet af et par uger verdens første statslige spiludbyder, der tilbyder netpoker. Men Dansk Tipstjeneste holder sig fortsat langt væk fra det populære spil. Tipstjenesten har haft de samme planer om poker som svenskerne, men frygten for at være med til at udbrede ludomani har hidtil afholdt dem fra det. Økonomiske problemer Og det vil de svenske erfaringer formentlig ikke ændre på foreløbigt, fortæller Tipstjenestens informationschef, Thomas Rørsig. »Nej, det er simpelthen for problematisk. Der er for mange personer, der dukker op på Center for Ludomani og andre behandlingssteder, fordi de har fået økonomiske problemer med deres spil«, siger Thomas Rørsig. Skak og whist Tipstjenesten har dog lært af pokerspillets enorme popularitet på internettet, og derfor åbnes der nu for andre spil, hvor flere kan dyste mod hinanden på samme tid. »Vi kan se, at der er stor interesse for at kunne spille sammen omkring et bord, uanset om det er på nettet, så derfor vil vi lade os inspirere. Inden for et års tid regner vi med at lancere et klassisk kortspil som whist, og der kan komme andre spil som f.eks. skak«, siger Thomas Rørsig. Han understreger samtidig, at Tipstjenesten nøje følger udviklingen inden for netpoker og ludomani, og han vil ikke afvise, at ny forskning kan få tipstjenesten til at ændre holding til poker på et tidspunkt. Forskningsprojekt på vej Den svenske regering har ifølge Dagens Nyheter planer om at afsætte et millionbeløb til forskning i netpoker og ludomani. Og herhjemme offentliggør Socialforskningsinstituttet til sommer den første del af en rapport om ludomani, hvor der blandt andet er set på, hvilke spil en dansk ludoman typisk spiller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























